Drupal

Hvad er Drupal?

Drupal er verdens mest succesrige open source CMS til større virksomheder. Drupal er gratis og uden licens -- en hjemmeside platform som giver fleksibilitet, ejerskab over hjemmesiden og lavere omkostninger for jeres virksomhed.

Der er i dag 7,2 millioner websites på Drupal platformen, og det tal stiger voldsomt for tiden. Hjemmesider som the Economist, Information, Københavns biblioteker og Berlingske Tidende er bygget i Drupal. Også Københavns Kommune og Danmarks Radio bruger Drupal.

Søgemaskineoptimering

En høj placering i søgemaskinerne opnås ved at søgemaskineoptimere hjemmesiden, på engelsk kaldet Search Engine Optimization (SEO). Drupal er som udgangspunkt godt med når det drejer sig om søgemaskineoptimering og har semantisk korrekt opbygget kode, men kan nemt udvides til at inkluderer meta-data som Meta Description, som vises frem i søgemaskinernes søgeresultater. Som et ekstra redskab til at tiltrække besøgende til hjemmesiden kan man overveje en online kampagne for at markedsføre hjemmesiden.

Nogle fordele Drupal kan give jer

Præsentere jeres indhold, på en brugervenlig måde på alle platforme. Tilføje stort set enhver tænkelig funktionalitet via de talrige moduler der eksisterer. Give mulighed for interaktion med jeres brugere, hvilket kan give jeres indhold yderligere værdi. Tryghed i at vide at sikkerhedsteamet hos drupal.org løbende tjekker og udgiver sikkerhedsopdateringer til Drupal. Kombinere indhold som video, tekst og billeder i enhver tænkelig kombination, kun fantasien sætter grænser. Kontrollere adgang via Drupals finkornede tilladelser, baseret på roller.

Drupal er Open Source og gratis

I systemer som Sitecore og SiteVision er kildekoden ikke frit tilgængelig, licenser skal løbende fornys og nye funktionaliteter skal skræddersyes af specialister, og man kan hurtigt føle sig lidt bundet. I modsætning hertil er Drupal gratis og har åben kildekode. Man er derfor ikke låst fast til en håndfuld leverandører, men kan få assistance af de mange firmaer og konsulenter der arbejder med Drupal. Og der kommer kun flere til, efter at store institutioner som Danmarks Radio og Københavns kommune også har valgt at bruge Drupal, i stedet for et proprietært system med årlig licens.

Hvad kan Ardea med Drupal?

Mange års erfaring med Drupal projekter, har givet os en stærk forståelse for hvordan man bygger en brugervenlig hjemmeside som jeres kunder har lyst til at besøge igen. Vi taler ikke Drupal-speak (nodes, blokke, osv.), men kommunikerer i et letforståeligt sprog med vores kunder, så vi ikke taler forbi hinanden. De mange frit tilgængelige Drupal moduler tillader at bygge komplekse hjemmesider op relativt hurtigt. Målet er en overskuelig og velorganiseret hjemmeside med et enkelt og rent layout, baseret på en "less is more" filosofi, hvor brugeren intuitivt finder den ønskede information. Resultatet er en brugervenlig og fremtidssikret webløsning i responsive design, der fungerer på alle platforme.